

Flethåndværkets kunst: Præcision, evner og tradition
Håndflet er et traditionsrigt håndværk og en værdsat profession, som videregives fra generation til generation. Vores produktion og flet-specialister har base i Indonesien – et land med en lang og anerkendt historie inden for flethåndværket og håndtering af materialer. Denne ekspertise er en af hovedårsagerne til, at Cane-lines designteam og eksterne designere har haft stor succes med at skabe håndflettede designs, der forener traditionsrigt håndværk med tidløs æstetik og høj komfort. At flette i hånden er en kompleks proces, der kræver tålmodighed, præcision og fysisk styrke. Derfor er det også et håndværk, der udvikles over tid – gennem vedholdenhed og passion for håndværket.
Ekspertise i hver eneste streng
Hos Cane-line er vi engagerede i at uddanne og udvikle dygtige flettehåndværkere, så håndværket ikke blot bevares, men videreudvikles gennem generationer.
Det tager måneder med intensiv træning at lære faget – og år at mestre det. Herefter fortsætter fletterne med at forfine deres teknikker for at kunne arbejde med mere avancerede og detaljerige fletmønstre. Hver streng flettes omhyggeligt for at sikre ensartethed, og alle produkter gennemgår en grundig kvalitetskontrol, så de lever op til Cane-lines høje standarder.
Cane-lines håndflettede møbler er fremstillet i nøje udvalgte materialer af høj kvalitet – valgt på baggrund af deres holdbarhed, fleksibilitet og udtryk. Heriblandt Cane-line Rope og Soft Rope, naturlig rattan, Rattan Peal og det eksklusive Cane-line Weave®. Vores designteam forfiner og udvikler løbende teknikkerne for at skabe karakteristiske fletmønstre, der gør hvert design unikt.
Hvorfor vælge håndflettede designs?

Hvert design er flettet med præcision af kyndige hænder. Det giver ikke blot et smukt mønster, men også et design med karakter og en høj detaljegrad, samt en historie flettet ind i hver streng. Den taktile struktur og de fine håndværksmæssige detaljer tilfører tidløs finesse til ethvert rum.
Cane-lines møbler er skabt med omtanke – og med lang levetid for øje. Selvom de er skabt til at holde i mange år, kan de håndflettede produkter nænsomt skilles ad, så materialerne kan genanvendes. På den måde er hvert design også et statement om en langsigtet ansvarlighed.
Fremhævede håndflettede designs
Med vores håndflettede designs forener vi traditionelle flette-teknikker med moderne komfort og æstetik. Nogle designs kræver hundredvis af meter flettemateriale og flere dages arbejde, mens andre har særligt komplekse mønstre, der kræver stor præcision. Fælles for dem alle er, at de løfter både private og professionelle miljøer med elegance, autenticitet og varig kvalitet.Ansvarlighed flettet ind i hvert design
Indonesien har en rig kulturarv inden for fletkunst og danner det ideelle udgangspunkt for udvikling og forfinelse af vores designs. Ved at samarbejde tæt med lokale erfarne eksperter bevarer og viderefører vi stolte håndværkstraditioner, samtidig med at vi kontinuerligt udvikler os i takt med tidens krav til ansvarlig produktion.
Både vores designere og flethåndværkere spiller en afgørende rolle i at sikre en ansvarlig proces. Designerne skaber tidløse designs med fokus på holdbare materialer og mulighed for genanvendelse, mens flethåndværkerne minimerer spild ved at integrere overskydende materialer i den næste produktion. Derigennem er ansvarlighed en integreret del af Cane-lines DNA – fra materialevalg og produktion til levetid og genanvendelse af materialer. Cane-line design er en investering i langtidsholdbar kvalitet, hvor man ikke behøver at gå på kompromis med komfort, æstetik eller ansvarlig produktion. For godt design er også ansvarligt design.
FAQ
Hvilke materialer bruger Cane-line i de håndflettede designs?
Vi benytter Cane-line Rope, Cane-line Soft Rope, rattan, Rattan Peal og Cane-line Weave® – alle valgt på baggrund af deres holdbarhed og æstetik.
Hvor stor en del af Cane-lines produkter er håndflettede?
Omkring 50 % af alle Cane-lines designserier er håndflettede, og det høje niveau af håndværksmæssig finesse betyder, at hvert produkt har sin unikke historie.
Hvordan sikrer Cane-line ensartethed i de håndflettede designs?
Alle vores håndflettede designs gennemgår en udførlig kvalitetskontrol, hvor fletmønstrene kontrolleres grundigt for at sikre ensartethed og høj finish.
Hvad kræver det at blive flettehåndværker?
Det tager måneder med intensiv træning at blive oplært i faget – og år at mestre det. Herefter fortsætter fletterne med at forfine deres teknikker for at kunne arbejde med mere avancerede og detaljerige fletmønstre.
Kan materialerne i Cane-lines håndflettede designs genanvendes?
Ja, vores designs kan skilles ad, så materialerne kan genanvendes i nye produktioner. På den måde mindskes materialespild, og vi sikrer optimal brug af de kostbare ressourcer.
