Skab et personligt loungeområde med tidens flotteste farver


Mangler du lidt inspiration til, hvordan du kan få mere kulør på hverdagen? Så har vi nogle gode tips til, hvordan du nemt kan friske dit loungeområde op, så det er forårs- og sommerklar.
De farver som trender mest for tiden, er brændte farver i de røde og gule nuancer. Især den gule farve er kommet for at blive. Når det kommer til at vælge et farvespil til uderummet, kan man både vælge farver, som står i kontrast til hinanden, eller farver som går tone i tone.
Vi har udvalgt fire farver, som vi er helt vilde med, og som kan bruges alene og i kombination med hinanden. Det er også i disse farver, vi finder stor inspiration, når vi skal udvikle og designe nye udendørsmøbler.