Make Bloom Your Own

Bloom fortsætter med at vokse. Serien forgrener sig nemlig ud i nye fortolkninger af komfort og personlig tilpasning. Det, der begyndte som et enkelt, elegant skandinavisk design, udvikler sig med nye open end-designs og et modulært sofakoncept, der giver endnu flere muligheder for at forme designet efter din måde at leve på. I takt med at serien udvikler sig, bevarer Bloom sit oprindelige designsprog og den karakteristiske æstetik - med fortsat mulighed for at vælge mellem teakben og en skulpturel plint.



Cane-line Bloom sofa med chaiselong og open end i lyst stof, stylet i en skandinavisk indretning
Cane-line Bloom modulsofa i lyst stof, stylet i en moderne stue

Designet til at udvikle sig med dig

Da Bloom blev lanceret, var det som en nyfortolkning af moderne indendørs luksus. Fra begyndelsen har serien været kendetegnet ved skulpturelle linjer, raffinerede detaljer og varig polstret komfort. Bloom er designet af Cane-line Design og tilfører indretningen et blødt og moderne udtryk, hvor underspillet æstetik møder gennemtænkt funktionalitet. Nu tager serien hul på et nyt kapitel med et modulært sofakoncept, der giver endnu større frihed til at sammensætte, kombinere og personliggøre en sofa efter dit rum og dine behov. De enkelte moduler kan kombineres på utallige måder, så Bloom kan tage form som en kompakt modulsofa eller udvides til et større loungemiljø. Det fleksible design gør det muligt at tilpasse sofaen til forskellige rum, skiftende behov og individuelle måder at indrette sig på.

Cane-line Bloom sofa-moduler i brunt stof, vist enkeltvis




Med denne udvidelse af serien forbliver essensen af Bloom den samme, mens mulighederne udvides og bliver endnu mere personlige.

Cane-line venstrevendte Bloom enkeltmoduler set ovenfra




Komfort er kernen i Bloom

Komforten forbliver omdrejningspunktet i takt med at Bloom vokser. Sædehynder og armlæn er opbygget af flere lag højelastisk skum, som skaber en nøje afstemt balance mellem blødhed og fasthed. Den gennemtænkte opbygning giver en indbydende og varig siddekomfort, der hjælper hynderne med at bevare deres form og gør, at daglig justering af hynderne er unødvendigt. Hvert element er formgivet med samme omhu for proportioner, materialer og detaljer, hvilket sikrer en ensartet og eksklusiv komfort - uanset om du vælger en kompakt opstilling eller en mere generøs sofakonfiguration.

Cane-line Bloom sofa med chaiselong i varmt brunt stof, stylet i en moderne indretning







En verden af personlige muligheder

Hver Bloom-sofa afspejler Cane-lines DNA: tidløs komfort og gennemtænkt design. Seriens styrke ligger i den yndefulde enkelhed, hvor hver eneste detalje er nøje afstemt for at skabe både visuel ro og indbydende komfort. Med et bredt udvalg af eksklusive stoftyper og finishes, og muligheden for at vælge mellem teakben eller en elegant plint, giver Bloom stor frihed til at skabe et personligt udtryk. Uanset om du vælger en komplet sofa eller sammensætter din egen modulsofa, åbner Bloom-serien for en verden af gennemtænkte muligheder på tværs af forskellige prisniveauer.


Cane-line Bloom sofa med chaiselong og open end i lyst stof med teakben, placeret i en moderne stue




Flere måder at opleve Bloom på

Udover det modulære koncept udfolder serien sig også i nye komplette chaiselongsofaer med open-end. Chaiselongen giver god plads til afslapning med benene oppe, mens open-end-designet skaber en lettere og mere åben overgang mellem sofaen og den omgivende indretning. Sammen med de eksisterende 2- og 3-personers sofaer, med eller uden chaiselong, tilbyder hvert nyt design sin egen måde at opleve Bloom på. Fælles for dem alle er den skandinaviske enkelhed, det skulpturelle formsprog og den enestående komfort.


Bloom er mere end en sofa. Skabt til komfort. Designet til at udvikle sig med dig.